Hjernerystelse og senfølger

En hjernerystelse er ikke altid overstået, når hovedpinen aftager — for nogle bliver de usynlige følger ved i måneder.

Kvinde sidder sammenkrøbet i en lænestol og holder sig til panden, med en tegnet tankesky over hovedet

Mange oplever, at tiden lige efter en hjernerystelse er til at forholde sig til: hovedpine, svimmelhed og træthed, som gradvist aftager i løbet af dage eller uger. Men for nogle går symptomerne ikke væk, som de "burde". Koncentrationen svigter midt i en arbejdsopgave, der plejede at være enkel. Lyden af en telefon, der ringer, eller lyset fra en skærm føles voldsomt. En helt almindelig dag kan kræve al den energi, man har – og alligevel ende med, at man må trække sig tilbage og ligge stille resten af eftermiddagen.

Det er sjældent selve hjernerystelsen, der er sværest at forholde sig til. Det er det, der kommer bagefter: usikkerheden om, hvorfor det trækker ud, oplevelsen af ikke rigtig at blive troet på af omgivelserne, fordi man "jo ser rask ud", og bekymringen for, om det nogensinde bliver som før. Mange oplever samtidig, at de bliver mere kortluntede, kede af det eller ængstelige, end de plejer at være – uden altid at kunne sætte ord på hvorfor. Det kan føles ensomt at stå i, netop fordi en hjernerystelse ikke kan ses udefra.

Denne side giver et samlet overblik over, hvordan en hjernerystelse og dens senfølger typisk opleves, hvorfor nogle symptomer holder ved længere end andre, og hvordan psykologisk og neuropsykologisk indsigt kan være en del af vejen tilbage. Christoffer Øland, som er uddannet inden for neuropsykologi og medlem af Selskabet for Danske Neuropsykologer, har gennem flere år arbejdet med mennesker, hvis liv er blevet forandret af hjernerystelse eller erhvervet hjerneskade – og med de pårørende, der ofte også mærker konsekvenserne.

Hvornår er det mere end en "almindelig" hjernerystelse?

De fleste, der får en hjernerystelse, oplever en periode med hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og let svimmelhed, som klinger af i løbet af de første dage til uger. Det er en naturlig og forventelig del af, at hjernen skal restituere efter et slag eller en pludselig rystelse, og for langt de fleste kræver det ro, tid og skånsom optrapning af aktivitet – ikke behandling.

For en mindre gruppe fortsætter symptomerne ud over den periode, hvor man ville forvente, at kroppen selv havde rettet op på det. Når koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine eller humørmæssige forandringer stadig fylder efter flere uger eller måneder, taler man ofte om senfølger eller postcommotionelt syndrom. Det er her, mange begynder at søge en forklaring – ikke kun på, hvad der er galt i hovedet, men på hvorfor det stadig påvirker koncentrationen, humøret og evnen til at være til stede i eget liv.

Ofte viser det sig først for alvor, når man forsøger at vende tilbage til arbejde, studie eller almindelig hverdag. Man kan sagtens klare en rolig dag derhjemme, men et fuldt arbejdsmøde, en travl skoledag eller en aften med mange indtryk kan vise, at overskuddet stadig er begrænset. Det kommer ofte bag på både den ramte og omgivelserne, fordi man udadtil ser ud, som man plejer.

Typiske symptomer efter hjernerystelse

Symptomerne efter en hjernerystelse rammer sjældent kun ét område. De viser sig typisk som en kombination af:

Kombinationen af disse symptomer kan gøre det svært at fungere i hverdagen, på arbejdet eller i uddannelse – og det kan i sig selv give anledning til bekymring, frustration og et pres for at "komme videre", selvom hjernen stadig er i gang med at hele. Du kan læse mere uddybende om de kognitive følger på undersiden Kognitive følger efter hjernerystelse.

Hvorfor kan symptomerne blive ved?

En del af forklaringen på, at senfølger holder ved, handler om selve hjernens restitution – men langt fra hele forklaringen. Det, man gør, tænker og forventer af sig selv i tiden efter en hjernerystelse, spiller ofte en stor rolle for, hvordan symptomerne udvikler sig.

Nogle presser sig selv for hurtigt tilbage til fuld aktivitet, fordi symptomerne ikke kan ses udefra, og fordi omgivelserne – og man selv – forventer, at man snart er "sig selv igen". Det kan forværre og forlænge symptomerne. Andre bliver bange for deres egne reaktioner: en glemt aftale eller en pludselig hovedpine bliver tolket som tegn på, at noget er alvorligt galt, hvilket øger anspændthed og opmærksomhed på kroppen – som igen kan forstærke oplevelsen af symptomerne. Denne vekselvirkning mellem krop, tanker og adfærd er ofte det, der for alvor fastholder et forløb, længe efter selve rystelsen er overstået.

Samtidig kan den vedvarende usikkerhed om, hvornår man er "rask nok", i sig selv blive en belastning. Uden en klar tidshorisont er det svært at vide, om man skal presse på eller skåne sig selv – og mange ender med at pendle mellem de to, hvilket kan forlænge forløbet yderligere. Det er en af grundene til, at senfølger efter hjernerystelse ofte kræver en anden tilgang end blot "mere hvile".

Forskellige former for senfølger

Senfølger efter hjernerystelse kan vise sig meget forskelligt fra person til person, og nogle problemstillinger fylder ofte mere end andre. For at give mulighed for fordybelse er emnet delt op i følgende undersider:

Neuropsykologisk indsigt gør en forskel

Fordi senfølger efter hjernerystelse ligger i grænsefeltet mellem det neurologiske og det psykologiske, kan det være svært at vide, hvor man skal henvende sig – og let at føle sig kastet rundt mellem forskellige forklaringer. Christoffer har gennem sit arbejde inden for neuropsykologien mødt mange mennesker i netop denne situation: hvor de kognitive og følelsesmæssige symptomer hænger tæt sammen, og hvor det kræver begge perspektiver at forstå, hvad der holder besværet ved.

I praksis betyder det, at samtalerne både kan handle om at forstå, hvad der reelt sker i hjernen efter en rystelse, og om at arbejde med de tanke- og handlemønstre, der – ofte helt ubevidst – er med til at forlænge symptomerne. Gennem flere års arbejde med klienter via sundhedsforsikringer har Christoffer desuden erfaring med det pres, mange oplever for at vende hurtigt tilbage til arbejde, og med hvor stor forskel det gør, når tempoet i stedet tilpasses den enkeltes faktiske overskud. Du kan læse mere om, hvad en neuropsykologisk vurdering konkret indebærer, på undersiden om neuropsykologisk undersøgelse.

Behandling af hjernerystelse og senfølger

Der findes ingen hurtig genvej til at "fjerne" senfølger efter en hjernerystelse, og det er heller ikke målet med samtalerne. Målet er at skabe en realistisk forståelse af, hvad der sker i krop og hjerne, og at finde en måde at leve med og gradvist genopbygge hverdagen på, som hverken presser for hårdt eller fastholder unødig frygt og undgåelse.

Det kan blandt andet handle om at finde et bæredygtigt aktivitetsniveau, arbejde med de bekymringer og den anspændthed, der ofte følger med usikre eller langvarige symptomer, og – hvor det giver mening – inddrage pårørende, som selv kan være påvirkede af forandringen. For nogle er hjernerystelsen indgangen til samtaler, der også kommer til at handle om stress eller angst, fordi de tre ofte væver sig sammen i praksis.

Har du spørgsmål eller vil du booke en tid?

Er du i tvivl om, hvorvidt dine symptomer hænger sammen med en hjernerystelse, eller om Christoffer er den rette at tale med, er du velkommen til at tage kontakt. Vi finder ud af det sammen.