Behandling af angst | Ledige tider i Helsingør

Angst kan føles overvældende – men der findes effektiv hjælp. Her får du overblik over symptomer, angsttyper og behandlingsmuligheder.

Kvinde sidder på sengekanten med hånden mod brystet og et bekymret udtryk

Vi har som psykologer og specialister i angst hjulpet mange klienter med angst. Angst er en naturlig og almindelig følelse, som aktiveres, når vi befinder os i situationer, der opleves som farlige. Det er en nødvendig reaktion, som har til formål at beskytte os.

For nogle kan angsten dog løbe løbsk og bringe kroppen i alarmberedskab i situationer, som reelt ikke er farlige. Når det sker, kan angsten komme til at fylde så meget, at livskvaliteten bliver påvirket. Hvis du oplever dette, kan behandling være en hjælp.


Når angsten løber løbsk

Når angst bliver et problem, handler det ofte ikke om selve følelsen, men om hvordan den kommer til at styre tanker, adfærd og opmærksomhed.

Det kan blandt andet vise sig ved, at du:

Over tid kan dette føre til, at angsten fylder mere og mere – også selvom der ikke er nogen reel fare.


Angst kan være invaliderende

Vi ser igen og igen, hvor invaliderende en angstlidelse kan være for et menneske. Angst kan begrænse hverdagen markant og påvirke både selvværd, relationer og livsglæde.

Vi har omfattende erfaring med behandling af angst og arbejder primært med kognitive og metakognitive terapiforløb, som for mange kan give bedre redskaber til at håndtere angsten og få mere frihed i hverdagen.


Symptomer på angst

Angst kan komme til udtryk på mange måder, og symptomerne varierer fra person til person. Typiske symptomer kan blandt andet være:

Kilde: Psykiatrifonden


Forskellige former for angst

Angst kan vise sig på forskellige måder afhængigt af, hvad der udløser den, og hvordan den vedligeholdes. Nedenfor finder du de mest almindelige former for angst, som hver har deres egne kendetegn.

Generaliseret angst

Ved generaliseret angst er bekymringerne vedvarende og retter sig mod mange forskellige områder i livet.
Læs mere om generaliseret angst

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved pludselige angstanfald, ofte med intense kropslige symptomer.
Læs mere om panikangst

Social angst (socialfobi)

Social angst handler om frygt for at blive vurderet eller fremstå forkert i sociale situationer.
Læs mere om social angst

Sygdomsangst

Sygdomsangst er en vedvarende frygt for at være eller blive alvorligt syg, ofte med stort fokus på kroppens signaler.
Læs mere om sygdomsangst

Specifik fobi

Specifik fobi er en intens angst for bestemte situationer eller ting, fx nåle, blod, dyr eller opkast.
Læs mere om specifik fobi

Eksamensangst

Eksamensangst opstår i situationer, hvor man skal præstere eller vurderes, ofte trods god forberedelse.
Læs mere om eksamensangst

Hvis du er i tvivl om, hvilken type angst du oplever, er det helt normalt. Det kan vi afklare sammen.


Mekanismer der ofte fastholder angst

Ud over de forskellige angstformer findes der nogle fælles mekanismer, som ofte er med til at fastholde angst over tid – uanset hvilken form den tager.

Angst og kroppen

Angst mærkes sjældent kun som en tanke – den sidder også i kroppen: hjertebanken, uro i maven, spændte muskler, svimmelhed. Når man begynder at holde øje med og frygte disse kropslige fornemmelser i sig selv, kan det skabe en selvforstærkende cirkel, hvor opmærksomheden på kroppen gør angsten større, ikke mindre.

Angst og bekymringer

Bekymringstanker – de mange "hvad nu hvis"-scenarier, man kører igennem i hovedet – kan i øjeblikket føles som en måde at forberede sig eller finde kontrol på. Men jo mere man bekymrer sig, desto mere fylder truslen, og desto sværere bliver det at slippe den igen. Det er en af de mekanismer, vi ofte arbejder direkte med i terapien.

Angst og undgåelse

Det er naturligt at undgå det, der gør os utrygge. Problemet er, at undgåelse giver lettelse her og nu, men samtidig forhindrer én i at opleve, at situationen kunne håndteres – og dermed holder angsten ved lige på længere sigt.

Angst og søvn

Angst og søvn påvirker ofte hinanden i begge retninger: uro og bekymringstanker gør det svært at falde i søvn eller sove roligt, og dårlig søvn gør til gengæld kroppen mere sårbar over for angst dagen efter. Mange oplever, at søvnen er noget af det første, der forbedres, når angsten begynder at fylde mindre.


Behandling af angst

I behandling af angst arbejder vi med at forstå, hvad der vedligeholder angsten, og hvordan du kan forholde dig anderledes til tanker, kropslige fornemmelser og bekymringer.

Målet er ikke at fjerne alle ubehagelige følelser, men at gøre angsten mindre styrende, så du får større handlefrihed i hverdagen.

Vi arbejder blandt andet med:


Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål eller ønsker en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte os. Klinikken ligger i Helsingør, men vi har klienter fra hele Nordsjælland, og tilbyder også samtaler over video eller telefon.