Depression

Vi kender alle til at have en dårlig dag eller flere. Har man en depression, vil man dog igennem en længerevarende periode opleve symptomer som nedtrykthed, manglende lyst og interesse, forstyrrelser i søvn og appetit samt følelser som tomhed, værdiløshed, skyldfølelse og ligegyldighed.

Ofte vil personer, der er deprimerede, gruble en del. Tanker som “Hvad er egentlig pointen med at gå på arbejde eller i skole”, “Bryder mine venner sig overhovedet om mig?”, “Ville min familie og mine venner være bedre stillet uden mig?” kan ofte begynde at fylde en del under en depression. Nogle får også selvmordstanker.

Da man ofte vil opleve mindre energi end man plejer, vil personer ramt af en depression have tendens til at isolere sig og melde fra til aftaler og måske sygemelde sig fra arbejde eller skole.

Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente. Både kognitiv og metakognitiv terapi er effektive terapiformer for depression. Sammen vil vi se på, hvilke mønstre, der vedligeholder din depression, så du kan få din livskvalitet igen.

Har du spørgsmål eller brug for en uforpligtende snak, hvor vi kan afklare, om jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til mig.