Behandling af PTSD
Et traume slutter ikke altid, når den farlige situation er overstået. Her får du overblik over, hvordan PTSD kan vise sig, og hvilken hjælp der findes.

For mange er en svær eller voldsom oplevelse noget, der med tiden bliver lettere at bære. Men for nogle sætter kroppen og psyken sig i en form for konstant alarmberedskab, selv lang tid efter at det, der skete, er forbi. Det kan vise sig som uventede minder, der trænger sig på, en krop der reagerer som om faren stadig er nær, eller en vagtsomhed, der gør almindelige situationer svære at slappe af i.
Det er ikke et tegn på svaghed, og det er ikke noget, man "burde" være kommet videre fra. Det er en naturlig, men fastlåst reaktion på noget, der har været for overvældende til at blive fordøjet og lagt på plads som et almindeligt minde. Hvis du genkender dette i dig selv eller hos en, du er tæt på, er du landet det rigtige sted.
Mange, der lever med PTSD, har vænnet sig til tilstanden i en sådan grad, at de ikke længere tænker over den som noget, der kunne være anderledes. Vagtsomheden, anspændtheden eller den følelsesmæssige distance til andre bliver en del af den måde, man fungerer på – indtil man en dag opdager, hvor meget den faktisk har formet de valg, man træffer, og de steder, man undgår.
Når kroppen stadig reagerer på faren
Mange, der har oplevet et traume, beskriver det som om en del af dem stadig befinder sig i situationen – også selvom den objektivt set er overstået for lang tid siden. Det kan handle om en ulykke, vold, overgreb, en alvorlig sygdom, krig eller andre hændelser, hvor man har følt sig grundlæggende utryg eller magtesløs.
Det kan komme til udtryk ved, at du:
-
pludselig genoplever dele af det, der skete, som om det sker lige nu
-
undgår steder, mennesker eller samtaler, der minder dig om hændelsen
-
er konstant på vagt og reagerer kraftigt på lyde, berøring eller uventede hændelser
-
har svært ved at sove eller bliver hjemsøgt af mareridt
-
føler dig følelsesmæssigt afskåret fra dig selv eller andre
Når disse reaktioner bliver ved – uger, måneder eller år efter – og begynder at styre, hvordan du lever dit liv, kan det være tale om PTSD.
PTSD er kroppens forsinkede alarm
Vi ser ofte, at klienter med PTSD bærer en stor skam over deres reaktioner – en følelse af, at de burde have lagt det bag sig. Men PTSD er ikke et udtryk for, at man er svag eller ikke har "taget sig sammen". Det er udtryk for, at hjernen og kroppen ikke har fået færdigbehandlet en oplevelse, der i situationen var reelt overvældende.
Det betyder også, at PTSD sjældent forsvinder af sig selv, blot fordi tiden går. Mange forsøger at presse minderne væk eller undgå alt, der kan trigge dem – men det kan på sigt gøre verden mindre og symptomerne mere fastlåste.
Symptomer på PTSD
Symptomerne på PTSD varierer fra person til person, men samler sig typisk om fire områder:
-
Genoplevelse – flashbacks, mareridt, pludselige og ubehagelige minder
-
Undgåelse – af steder, mennesker, samtaler eller tanker, der minder om hændelsen
-
Overaktivering – anspændthed, vagtsomhed, irritabilitet, søvnproblemer, skvætten
-
Negative forandringer i tanker og stemning – skyldfølelse, skam, følelsesmæssig nummenhed, mistro til andre eller verden
Kilde: Psykiatrifonden
Hvordan PTSD kan komme til udtryk i hverdagen
PTSD viser sig sjældent kun som enkeltstående symptomer – det sætter sig typisk i hele den måde, man lever sit liv på. I relationer kan det vise sig som svært ved at lukke andre tæt på, fordi nærhed også kan opleves som en form for sårbarhed. På arbejdet kan koncentrationsproblemer, irritabilitet eller behovet for konstant kontrol gøre almindelige opgaver mere belastende, end de behøver at være.
Mange oplever også, at deres tolerance for uvished eller uventede hændelser bliver markant lavere. Et uventet besøg, en pludselig lyd eller en ændring i planerne kan udløse en uforholdsmæssig stor reaktion – ikke fordi situationen i sig selv er farlig, men fordi kroppen reagerer ud fra en tidligere erfaring med, at det uventede kunne være livsfarligt.
Som forælder kan PTSD også gøre sig gældende ved, at man bliver overbeskyttende, eller at man har svært ved at være fuldt nærværende, fordi en del af opmærksomheden konstant er rettet mod at spotte fare. Det er ikke udtryk for, at man ikke elsker eller ønsker det bedste for sine børn – men et tegn på, hvor meget energi nervesystemet bruger på at holde vagt.
Forskellige former for PTSD
PTSD kan se forskelligt ud, afhængigt af hvad der ligger bag, og hvor længe og hvor ofte man har været udsat for det belastende.
Kompleks PTSD
Kompleks PTSD opstår typisk efter længerevarende eller gentagne traumer, fx i barndommen eller i en relation, og kan påvirke selvbillede og relationer mere grundlæggende.
Læs mere om kompleks PTSD
Hvis du er i tvivl om, hvilken form du genkender dig selv i, er det helt normalt. Det kan vi finde ud af sammen.
Mekanismer der ofte fastholder PTSD
Ud over selve traumet er der ofte nogle mekanismer, som er med til at holde PTSD-symptomerne i live over tid.
Hvorfor PTSD ofte bliver ved
En stor del af det, der vedligeholder PTSD, er ikke traumet selv, men de strategier vi naturligt griber til for at undgå at blive overvældet igen. Undgåelse af triggere, konstant overvågning af omgivelserne og forsøg på at skubbe minder væk kan på kort sigt give en form for lettelse – men på længere sigt forhindrer det ofte, at oplevelsen bliver bearbejdet og kan falde til ro som et almindeligt, om end svært, minde.
Samtidig kan vedvarende vagtsomhed og undgåelse gøre verden gradvist mindre. Steder, relationer og aktiviteter, der engang gav mening eller glæde, kan blive lagt på hylden, fordi de er forbundet med risiko for at blive mindet om det, der skete.
Mange bærer desuden en indre fortælling om, at det, der skete, var deres egen skyld, eller at de burde have handlet anderledes i situationen. Den slags tanker kan virke som en måde at genvinde kontrol over en uforudsigelig oplevelse – men de holder ofte skammen og selvkritikken ved live, frem for at give ro.
Behandling af PTSD
I behandling af PTSD arbejder vi med at skabe et trygt rum, hvor det, der er sket, kan blive forstået og bearbejdet i et tempo, der giver mening for dig. Målet er ikke at "slette" minderne, men at de kan få en plads, hvor de ikke længere styrer din krop og dit liv i nuet.
Vi arbejder blandt andet med at:
- Forstå reaktionerne – hvorfor kroppen og psyken reagerer, som de gør
- Mindske undgåelse – gradvist og i et tempo, du kan bære
- Bearbejde de svære minder, så de kan integreres som fortid frem for nutid
- Genopbygge tryghed i kroppen, relationerne og hverdagen
Vi tager udgangspunkt i kognitiv og metakognitiv terapi, som begge har vist sig virksomme i arbejdet med traumer og PTSD.
Det er aldrig for sent at søge hjælp – heller ikke selvom det er mange år siden, traumet fandt sted.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte os.