PTSD og søvn
Natten kan være det tidspunkt, hvor PTSD fylder mest – fordi det er svært at holde vagt og slappe af på samme tid.
For mange med PTSD er natten ikke et fristed fra dagens belastninger – den er ofte det tidspunkt, hvor symptomerne fylder allermest. At falde i søvn kræver, at man kan give afkald på kontrol og vagtsomhed, men netop dét kan være det sværeste for et nervesystem, der har lært, at det er farligt at sænke paraderne.
Mange beskriver, at de ligger vågne længe, fordi tankerne kører i ring, eller fordi kroppen simpelthen ikke vil falde til ro. Andre falder i søvn uden problemer, men vågner igen og igen i løbet af natten, ofte badet i sved efter et mareridt, hvor dele af det oprindelige traume vender tilbage i søvnen.
Hvis du vil læse om PTSD generelt, kan du starte her:
→ PTSD – overblik over symptomer og behandling
Hvorfor bliver søvnen så svær?
Søvn kræver, at kroppens alarmsystem kan koble fra. Men ved PTSD er dette system ofte kronisk overaktiveret – det er indstillet til at opdage fare, også når der ingen er. Om natten, hvor omgivelserne er mørke og stille, og hvor man er mest sårbar og mindst i kontrol, kan den vagtsomhed blive endnu tydeligere.
Mareridt er en anden central del af billedet. Hjernen forsøger ofte at bearbejde overvældende oplevelser under søvnen, og ved PTSD kan denne proces gå i stå eller blive ufuldstændig, så de samme svære billeder eller temaer vender tilbage nat efter nat, i stedet for gradvist at blive mindre intense, som det sker med almindelige drømme.
Hvordan opleves det at have søvnproblemer ved PTSD?
Mange beskriver en form for kamp med sengen selv – et sted, der burde være forbundet med tryghed, men som i stedet bliver forbundet med uro, fordi det er der, mareridtene eller den vågne uro opstår. Nogle udvikler en form for sengeangst, hvor selve det at skulle lægge sig til at sove udløser anspændthed allerede inden lyset er slukket.
Andre oplever det omvendte: en udsættelse af sengetid, fordi de ubevidst forsøger at undgå den sårbarhed, det indebærer at sove. Det kan vise sig som lange aftener foran skærmen, eller en tendens til at finde alle mulige andre opgaver at udføre, før man "tillader" sig selv at lægge sig.
Nogle vælger ubevidst at sove i en anden del af boligen end deres partner, eller med dør og vinduer i bestemte positioner, fordi det giver en følelse af bedre overblik og kontrol. Det er ikke udtryk for, at man ikke ønsker nærhed – men et tegn på, at nervesystemet prioriterer en oplevelse af sikkerhed højere end komfort.
Søvnmanglen i sig selv gør det ofte sværere at håndtere de øvrige PTSD-symptomer i løbet af dagen. Træthed sænker tærsklen for irritabilitet, koncentrationsproblemer og følelsesmæssig sårbarhed – hvilket igen kan gøre flashbacks eller overaktivering mere sandsynlige, og dermed gøre den følgende nat endnu sværere. Det er en ond cirkel, som mange kender alt for godt.
Hvorfor kan det blive ved?
Mange udvikler strategier, der på kort sigt giver en følelse af kontrol over søvnen, men som på sigt forstærker problemet. Det kan handle om at sove med lys tændt, kontrollere at døre er låst flere gange, eller undgå at sove dybt, fordi det ubevidst opleves tryggere at kunne reagere hurtigt, hvis noget skulle ske.
Alkohol eller andre midler bruges af nogle til at "slukke" tankerne, men forstyrrer ofte søvnens naturlige bearbejdningsproces og kan forværre mareridt og urolig søvn over tid. Det samme gælder for meget skærmtid sent om aftenen, som mange ubevidst bruger som en måde at undgå at være alene med sine tanker.
Bekymring for selve søvnen kan også blive en selvstændig kilde til uro. Når man har oplevet flere nætter med mareridt eller vågne timer, begynder mange at frygte sengetid i sig selv – og den frygt aktiverer det samme alarmsystem, som man egentlig forsøger at få til at falde til ro. På den måde kan angsten for ikke at kunne sove komme til at fylde lige så meget som søvnproblemet selv.
Behandling af søvnproblemer ved PTSD
I behandlingen ser vi søvn som en integreret del af PTSD-behandlingen – ikke noget, der løses for sig selv, men noget der ofte forbedres, når selve traumet og overaktiveringen bliver bearbejdet. Samtidig kan der arbejdes konkret med de mønstre, der er opstået omkring søvnen selv.
Forbedringer kommer ofte gradvist og ikke i en lige linje – en god nat følges nogle gange af en svær, og det er ikke et tegn på, at intet virker, men en naturlig del af, at nervesystemet langsomt lærer, at det er trygt at slappe af igen.
Det kan blandt andet handle om at:
-
Forstå sammenhængen mellem nervesystemets alarmberedskab og søvnproblemer
-
Mindske de sikkerhedsstrategier, der uden at vide det forstyrrer søvnen
-
Arbejde med mareridt og de minder, der ligger bag dem
-
Genopbygge en oplevelse af, at det er trygt at sove
Vi tager udgangspunkt i kognitiv og metakognitiv terapi i dette arbejde.
Relaterede sider
Kontakt og booking
Hvis søvnen er blevet en kamp, og du ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte os.