PTSD og flashbacks

Et flashback kan føles som om det, der skete, sker igen lige nu – ikke som et minde om noget, der er forbi.

Kvinde står stille på en lys gangsti i en park med hånden på brystet

Et flashback er ikke som at huske noget. Det er, som mange beskriver det, mere som om man pludselig bliver suget tilbage til situationen – med billeder, lyde, lugte eller kropslige fornemmelser, der i nuet kan føles lige så virkelige og overvældende, som da det skete første gang. Det kan vare få sekunder eller flere minutter, og bagefter er der ofte en følelse af forvirring, udmattelse eller skam over, hvor stærkt man reagerede.

Mange, der oplever flashbacks, beskriver en frygt for, hvornår det næste kommer. Det kan gøre, at man begynder at organisere store dele af sin hverdag omkring at undgå alt, der kunne udløse det – steder, lugte, samtaler, film eller endda bestemte tider på året.

Hvis du vil læse om PTSD generelt, kan du starte her:
→ PTSD – overblik over symptomer og behandling

Hvad sker der i et flashback?

Når en hjerne har oplevet noget overvældende, bliver minder om det ikke altid lagret på samme måde som almindelige minder. I stedet for at blive gemt som en fortælling med en begyndelse, et midte og en slutning, kan dele af oplevelsen – et billede, en lyd, en kropslig fornemmelse – blive lagret isoleret og uden den tidsmæssige sammenhæng, der normalt fortæller hjernen, at "det her er forbi nu".

Det betyder, at når noget i nutiden minder om en del af det oprindelige traume – en bestemt lyd, en bestemt lugt, en bestemt følelse i kroppen – kan hjernen reagere, som om hele situationen er ved at ske igen. Kroppen går i alarmtilstand, og det rationelle "det er jo forbi nu" når ofte først frem, efter at flashbacket allerede er i gang.

Hvordan opleves det at have flashbacks?

Mange beskriver flashbacks som en form for tidsforskydning – man er fysisk til stede i nuet, men en stor del af opmærksomheden er et andet sted. Det kan komme meget pludseligt og uden tydelig grund, hvilket ofte gør oplevelsen endnu mere skræmmende: hvis man ikke kan se, hvad der udløste det, kan verden komme til at føles uforudsigelig og utryg i sig selv.

Kropsligt kan et flashback ledsages af hjertebanken, sveden, kvalme eller en følelse af at fryse fast – som om kroppen ikke kan bevæge sig, selvom man gerne vil. Nogle oplever det, der kaldes dissociation: en følelse af at være adskilt fra sig selv eller omgivelserne, som om man ser sig selv udefra eller som om verden virker uvirkelig.

Bagefter følger ofte en bølge af træthed, og for mange en skamfuld følelse af at have "tabt kontrollen" foran andre, hvis flashbacket skete i en social sammenhæng.

For nogle kommer flashbacks tydeligt udløst af en konkret trigger – en lugt, et bestemt ord, en bestemt type situation. For andre opleves de mere uforudsigeligt, og det kan i sig selv være en stor belastning, fordi man aldrig rigtig kan slappe helt af eller føle sig sikker på, at "nu sker der ikke noget". Den konstante uvished om, hvornår det næste flashback kommer, kan fylde næsten lige så meget som flashbacket selv.

Hvorfor kan det blive ved?

Flashbacks vedligeholdes ofte af den samme mekanisme, der i første omgang skaber dem: undgåelse. Når man undgår alt, der kan minde om traumet, får hjernen aldrig mulighed for at opdage, at de isolerede minder rent faktisk er forbi og ikke længere udgør en fare. Undgåelsen giver kortvarig lettelse, men forhindrer på sigt, at minderne kan integreres og falde til ro.

Mange udvikler også en udbredt vagtsomhed over for tidlige tegn på, at et flashback kan være på vej – hvilket ironisk nok ofte gør det mere sandsynligt, fordi opmærksomheden hele tiden er rettet mod netop det, man er bange for. At spejde efter fare holder nervesystemet i alarmberedskab, selv når der ikke er noget at være bange for lige nu.

Det samme gælder ofte forsøget på at kontrollere tankerne – at presse minderne væk, så snart de begynder at dukke op. Det kan fungere i kortere perioder, men kræver meget mental energi, og minderne har en tendens til at vende stærkere tilbage, når koncentrationen svigter, fx i forbindelse med træthed, stress eller alkohol.

Behandling af flashbacks

I behandlingen arbejder vi med at hjælpe hjernen med at færdigbehandle de minder, der ligger isoleret og uden tidsmæssig sammenhæng. Det handler ikke om at fortrænge eller glemme det, der er sket, men om at give oplevelsen en plads som noget, der er forbi – så kroppen ikke længere reagerer, som om det sker nu.

Det er sjældent en lineær proces. Mange oplever, at det går fremad i perioder og derefter føles, som om det går tilbage igen – det er ikke et tegn på, at behandlingen ikke virker, men en naturlig del af at arbejde med noget, der har sat sig dybt.

Det indebærer ofte at:

Vi tager udgangspunkt i kognitiv og metakognitiv terapi i dette arbejde.

Relaterede sider

Kontakt og booking

Hvis du oplever flashbacks og ønsker hjælp, er du velkommen til at kontakte os.