Hjernerystelse og træthed
En træthed, der ikke forsvinder med søvn – og som kan slå én omkuld midt i en helt almindelig dag.
Mange, der har haft en hjernerystelse, kender forskellen på "at være træt" og det, der kommer efter. Det er ikke den trætheden, man kender fra en lang arbejdsdag eller en nat med for lidt søvn – den, der forsvinder efter en god nats søvn eller en kop kaffe. Det er en udmattelse, der kan ramme uden varsel, midt i en samtale eller foran computeren, og som ikke lader sig forhandle med. Man kan have sovet fint, spist ordentligt og alligevel opleve, at kroppen simpelthen lukker ned.
Det, mange finder svært at sætte ord på, er, hvor lidt der skal til. En times skærmarbejde, en indkøbstur eller en middag med gæster kan være nok til at tømme hele dagens overskud – og resten af dagen må så bruges på at komme sig igen. Det står ofte i skarp kontrast til, hvordan man fungerede før hjernerystelsen, og det kan give en følelse af ikke længere at kunne stole på sin egen krop.
Denne side handler om, hvordan træthed efter hjernerystelse adskiller sig fra almindelig træthed, hvorfor den kan blive ved, og hvad der kan hjælpe med at forstå og håndtere den. Du kan læse mere generelt om hjernerystelse og senfølger på Hjernerystelse og senfølger.
En anden slags træthed
Trætheden efter en hjernerystelse omtales ofte som mental eller kognitiv træthed, fordi den typisk udløses af mental anstrengelse snarere end fysisk aktivitet. Det, der kræver koncentration, sanseindtryk eller social opmærksomhed – en skærm, et støjende rum, en samtale med flere personer – kan dræne overskuddet hurtigere, end man er vant til.
En vigtig forskel fra almindelig træthed er, at denne form for udmattelse ikke altid varsler sig selv i god tid. Man kan føle sig nogenlunde frisk og pludselig, uden overgang, opleve at "muren rammer" – en oplevelse mange beskriver som at gå fra at fungere til at være helt tømt på meget kort tid. Det gør det vanskeligt at planlægge dagen efter, hvor meget overskud man reelt har.
Hvordan det kan komme til udtryk
Trætheden efter hjernerystelse viser sig ofte i sammenhæng med andre symptomer, og de forstærker gerne hinanden:
-
Koncentrationen falder markant, når trætheden sætter ind, hvilket gør selv enkle opgaver svære
-
Hovedpine eller svimmelhed kan forværres eller opstå, når overskuddet er lavt
-
Humøret bliver mere skrøbeligt – irritabilitet, tristhed eller uro melder sig lettere
-
Søvnen kan paradoksalt nok blive dårligere, fordi kroppen er i en tilstand af konstant, lavintensiv belastning
Mange forsøger at "arbejde sig igennem" trætheden, fordi det er svært at acceptere, at noget så almindeligt som en telefonsamtale eller en indkøbstur kan koste så meget. Det kan på kort sigt lade sig gøre – men prisen betales ofte efterfølgende i form af forværrede symptomer eller flere dages tiltrængt hvile.
Dette mønster – en periode med overskud efterfulgt af et "tilbageslag" – kan være svært at gennemskue, mens det står på. Mange oplever først bagefter, når de ser tilbage på de seneste dage, at det faktisk var forudsigeligt: en travl dag i weekenden fulgt af to dage, hvor stort set intet kunne lade sig gøre. At få øje på dette mønster er ofte et af de første skridt i at få mere kontrol over trætheden, i stedet for at den bliver ved med at overraske en.
Hvorfor kan trætheden blive ved?
En del af trætheden hænger sammen med hjernens egen restitution efter rystelsen – men langt fra hele forklaringen. Måden, man forholder sig til trætheden på, spiller ofte en stor rolle for, hvor længe den holder ved.
Nogle presser sig selv hårdt, fordi trætheden ikke kan ses udefra, og fordi arbejde, familie og forventninger ikke automatisk sætter farten ned. Det kan føre til gentagne "sammenbrud", hvor kroppen til sidst tvinger en til at stoppe helt – ofte i længere tid, end hvis man havde doseret aktiviteten fra start. Andre går den modsatte vej og begynder at undgå næsten al aktivitet af frygt for at blive mere udmattet. Det kan på sigt svække både kondition og humør og gøre det sværere, ikke lettere, at genopbygge overskuddet. Begge mønstre er forståelige reaktioner på en uforudsigelig krop – men begge kan, uden man mærker det, forlænge forløbet.
At finde et bæredygtigt niveau
Det, der ofte gør en forskel, er ikke mere hvile i sig selv, men en mere bevidst fordeling af den energi, man har. Det handler om at lære at genkende de tidlige tegn på, at overskuddet er ved at være brugt – før "muren" rammer – og om gradvist at finde et aktivitetsniveau, der hverken presser for hårdt eller fastholder unødig inaktivitet.
For nogle er det en hjælp at få sat ord på, hvorfor kroppen reagerer, som den gør, og at få adskilt trætheden fra andre følelsesmæssige reaktioner som skyld eller utilstrækkelighed, der ofte hægter sig på. Samtalerne handler derfor lige så meget om at genopbygge en tryg relation til egen krop og egne grænser, som om konkrete strategier for hverdagen.
Det gælder også i forhold til arbejdspladsen. En gradvis tilbagevenden, hvor arbejdstid og opgaver tilpasses det aktuelle overskud, er ofte langt mere holdbar end enten at blive helt sygemeldt eller presse sig tilbage til fuld tid for hurtigt. Den samtale kan være svær at tage alene, og det kan gøre en forskel at have talt den igennem på forhånd, så man møder arbejdsgiveren med en klar og realistisk plan.
Relaterede sider
Hvis du genkender en træthed, der ikke går væk med søvn, er en indledende samtale altid mulig, uden forpligtelse.