Lavt selvværd i relationer
Når det føles tryggere at gøre sig selv lille, end at risikere at fylde for meget.
Lavt selvværd sætter sig ofte tydeligt igennem i relationer til andre mennesker. Mange oplever, at det er svært at sige fra, selv når noget føles forkert eller ubehageligt. Svært at bede om det, man har brug for, fordi ens egne behov ikke føles lige så berettigede som andres. Svært at tro på, at man er værd at blive elsket eller prioriteret, uden konstant at skulle gøre sig fortjent til det.
Det kan vise sig som en tendens til at sige ja, når man mener nej. Til at undskylde sig selv, selv når man ikke har gjort noget galt. Til at blive i relationer, der ikke gør godt, fordi tanken om at være alene føles værre end tanken om at blive behandlet dårligt. Eller omvendt: en frygt for nærhed, fordi jo tættere nogen kommer på, jo større er risikoen for, at de opdager det, man selv frygter er sandt om én.
Denne side handler om, hvordan lavt selvværd påvirker relationer, og hvordan man kan begynde at ændre mønstret. Du kan læse mere generelt om lavt selvværd på Lavt selvværd.
Når egne behov føles mindre vigtige
En af de mest gennemgående måder, lavt selvværd viser sig i relationer, er gennem en grundlæggende antagelse om, at ens egne behov, meninger og grænser ikke er lige så vigtige som andres. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er passiv – mange med lavt selvværd er tværtimod meget opmærksomme på andres behov og gode til at drage omsorg for dem. Men den samme opmærksomhed rettes sjældent indad.
Det kan betyde, at man konsekvent lader andre bestemme, hvor man skal spise, hvad man skal lave i weekenden, eller hvordan en konflikt skal løses – ikke fordi man ikke har en mening, men fordi det føles tryggere at tilpasse sig end at risikere uenighed. Over tid kan denne konstante tilpasning føre til en oplevelse af at miste kontakten til, hvad man egentlig selv vil og føler.
Mønstre, der går igen
Nogle bliver i relationer længere, end der er godt for dem, fordi lavt selvværd gør det svært at tro, at man fortjener bedre – eller fordi tanken om at stå alene med sig selv føles skræmmende. Andre går den modsatte vej og holder folk på afstand, fordi nærhed føles farligt: hvis nogen kommer tæt nok på, vil de før eller siden opdage, at man ikke er god nok, og så bliver afvisningen bare desto mere smertefuld.
En tredje variant er en form for konstant "test" af relationen – en ubevidst søgen efter beviser på, at den anden virkelig mener det, de siger, fordi ros og kærlighed er svære at tage for gode varer. Det kan lægge et stort pres på relationen, fordi ingen mængde bekræftelse nogensinde helt formår at berolige den underliggende usikkerhed.
Fælles for disse mønstre er, at de sjældent opleves som et bevidst valg. Det føles ikke, som om man vælger at gøre sig lille, holde folk på afstand eller søge konstant bekræftelse – det føles som den eneste måde, det er trygt at gøre det på. Det er først, når man begynder at kigge nærmere på mønstret udefra, at det bliver muligt at se det som netop et mønster, ikke en uforanderlig del af, hvem man er.
Hvorfor er det så svært at ændre?
Mønstrene i relationer hænger ofte sammen med tidlige erfaringer af, hvad der skulle til for at blive set, elsket eller accepteret. Har man lært, at ens værd afhang af at være til nytte, føjelig eller uproblematisk, giver det god mening, at det som voksen føles utrygt at tage plads, sige fra eller stille krav. Mønstret er ikke irrationelt – det er en tilpasning, der engang gav mening, men som nu ofte står i vejen for de relationer, man faktisk ønsker sig.
Det gør det også svært at ændre alene, fordi mønstret bekræftes af selve den måde, man agerer i relationer på. Hvis man aldrig siger fra, får man aldrig at vide, om relationen kunne have rummet det. Hvis man aldrig lader nogen komme tæt på, får man aldrig testet, om frygten for afvisning holder stik.
At øve sig i at fylde mere
I samtalerne arbejder vi med at få øje på disse mønstre, og på de antagelser om egen værdi, der ligger bag dem. Det handler ofte om at øve sig i små, konkrete skridt – at sige sin mening i en lavrisiko-situation, at sætte en lille grænse og opleve, hvad der rent faktisk sker, når man gør det. Det er sjældent ufarligt at ændre et mønster, der har fungeret som beskyttelse i mange år, men det er ofte netop gennem disse små, gentagne erfaringer, at en mere stabil tillid til egen værdi og egne grænser kan opbygges.
For nogle giver det også mening at kigge nærmere på specifikke relationer, hvor mønstret er særligt tydeligt – og undersøge, om det er relationen selv, eller det lave selvværd, der gør det svært at trives i den.
Det kan også være en hjælp at inddrage en partner eller nærtstående i dele af forløbet, hvis det giver mening – ikke for at gøre dem ansvarlige for éns selvværd, men fordi mønstrene ofte spiller sig ud i netop den relation, og fordi en fælles forståelse af, hvad der foregår, kan gøre det lettere at møde hinanden på en ny måde undervejs.
Relaterede sider
Hvis du genkender, at det er svært at tage plads eller sætte grænser i dine relationer, er en indledende samtale altid mulig, uden forpligtelse.