Lavt selvværd og depression
Når følelsen af ikke at være god nok ikke bare er en tanke, men bliver den linse, alt andet ses igennem.

Lavt selvværd og depression optræder ofte sammen, og det kan være svært at se, hvor det ene slutter, og det andet begynder. Mange, der er ramt af depression, beskriver en gennemgribende følelse af ikke at være noget værd – ikke kun i forhold til bestemte situationer, men som en grundlæggende sandhed om, hvem man er. Og mange, der har levet længe med lavt selvværd, oplever på et tidspunkt, at den konstante indre nedvurdering tipper over i noget tungere: en vedvarende tristhed, energiløshed og håbløshed, der ikke længere kun handler om selvværd, men om depression.
Det, der gør denne kombination særligt tung, er, at depressionen ofte forstærker de negative tanker om én selv, samtidig med at lavt selvværd gør det sværere at søge hjælp eller tro på, at behandling kan gøre en forskel. "Hvorfor skulle det virke for mig?" er en tanke, mange genkender – som om man ikke engang er berettiget til at få det bedre.
Denne side handler om, hvordan lavt selvværd og depression hænger sammen, og hvad der kan hjælpe. Du kan læse mere generelt om lavt selvværd på Lavt selvværd, og mere uddybende om depression på Behandling af depression.
Hvordan hænger de to sammen?
Sammenhængen går begge veje. Langvarigt lavt selvværd kan i sig selv være en risikofaktor for at udvikle depression – når man år efter år lever med følelsen af ikke at slå til, tærer det på den psykiske modstandskraft, og på et tidspunkt kan det udvikle sig til egentlig depression. Omvendt påvirker depression selvværdet kraftigt: de kognitive forvrængninger, der ofte følger med depression, gør det næsten umuligt at se noget positivt ved sig selv, mens hukommelsen samtidig har lettere ved at finde eksempler, der bekræfter det negative selvbillede, end den, der modsiger det.
Det betyder, at man kan komme ind i en tilstand, hvor de to tilstande gensidigt vedligeholder hinanden: lavt selvværd bidrager til depressionen, og depressionen forstærker det lave selvværd. Uden hjælp kan denne cirkel være svær at bryde på egen hånd.
Det gælder særligt, fordi depression i sig selv gør det sværere at mobilisere den energi og det håb, der normalt skal til for at søge og gennemføre et behandlingsforløb – hvilket kan gøre vejen ind i behandling til en udfordring i sig selv, ikke kun det, der skal arbejdes med, når man først er der.
Hvordan opleves det i praksis?
Mange beskriver en form for følelsesmæssig udmattelse ved konstant at skulle forholde sig til en indre stemme, der fortæller, at man ikke dur til noget. Motivationen til selv enkle opgaver kan forsvinde, ikke fordi opgaverne i sig selv er svære, men fordi den underliggende følelse af "hvad nytter det" gør det svært at samle energi til at gå i gang.
Isolation er også almindeligt. Når man grundlæggende tror, man er en byrde for andre, eller at man ikke har noget værdifuldt at bidrage med, trækker man sig ofte fra sociale sammenhænge – hvilket igen fjerner nogle af de oplevelser, der ellers kunne modvirke den negative selvopfattelse. Og fordi både depression og lavt selvværd har en tendens til at få én til at tro, at man "burde kunne tage sig sammen", opstår der ofte en ekstra lag af skam og selvbebrejdelse oven i de oprindelige symptomer.
Hvorfor kan det være så svært at komme ud af?
En af de mekanismer, der holder denne kombination fast, er den måde, hjernen behandler information på, når man er deprimeret og har lavt selvværd. Positive oplevelser – en kompliment, en succes, et øjeblik af glæde – har en tendens til at glide forbi uden at "sætte sig", mens negative oplevelser huskes tydeligt og bruges som yderligere bevis for, at man ikke er god nok. Over tid skaber det en stadig mere ensidig og negativ selvfortælling, som kan føles som den objektive sandhed, selvom den reelt kun er en meget selektiv del af historien.
Samtidig kan håbløsheden i sig selv gøre det svært at tage det første skridt mod at søge hjælp – hvis man grundlæggende tror, at ens situation er permanent, eller at man ikke fortjener at få det bedre, kræver det ofte en ekstra indsats bare at komme i kontakt med en psykolog.
Behandling, der tager begge dele alvorligt
Når lavt selvværd og depression optræder sammen, giver det sjældent mening kun at behandle det ene. I samtalerne arbejder vi typisk med begge dele parallelt – dels med de depressive symptomer i sig selv, dels med de dybereliggende antagelser om egen værdi, der ofte har været til stede længe før depressionen for alvor satte ind.
Kognitiv terapi bruges ofte til at identificere og undersøge de automatiske negative tanker, der holder både depressionen og det lave selvværd i gang. Målet er ikke at overbevise dig om, at alt er fantastisk, men at hjælpe dig til et mere nuanceret og retfærdigt billede af dig selv – et, der ikke udelukkende er bygget på det, der er gået galt.
Det kan også være en hjælp at arbejde med, hvordan depressionen konkret påvirker hverdagen – søvn, energi, sociale relationer – sideløbende med det dybere arbejde med selvværdet. Bedring sker sjældent på én gang, men gradvist, i takt med at både de depressive symptomer letter, og det negative selvbillede bliver mindre altomfattende.
Relaterede sider
Hvis du genkender en tyngde, der hænger sammen med følelsen af aldrig at være god nok, er en indledende samtale altid mulig, uden forpligtelse.